Iøvrigt mener jeg at… vi har brug for en velfærdsrevolution NU!

Vi har alvorligt og helt seriøst, som samfund, brug for en VELFÆRDSREVOLUTION. Ikke flere lappeløsninger eller forældede undskyldninger for utilgivelige statsovergreb. Det må simpelthen høre op. Nu. Der må og SKAL sættes fokus på de ømme punkter og årsagerne til, at det er blevet så grelt som det er. Her er den faglige kvalitet og … Continue reading Iøvrigt mener jeg at… vi har brug for en velfærdsrevolution NU!

Alvorlig bekymring for vores børn og unges trivsel

Jeg er bekymret for vores børn og unge. Utrygheden, presset og stressen er uhyggelig. Det ses og mærkes tydeligt på det stigende antal børn og unge i mistrivsel. Samfundet starter vanen tro, med at rette skylden på børnenes forældre, men det er STADIGVÆK et alt for unuanceret og kontraproduktivt fokus at have. Det ER ikke … Continue reading Alvorlig bekymring for vores børn og unges trivsel

Det betaler sig STADIGVÆK at kæmpe

Yes 😎 Det betaler sig at kæmpe 😁 Et B&U udvalg gik for nyligt imod forvaltningens indstilling om fortsat anbringelse i endnu 2 år - de anerkendte og roste forældrenes egen (kæmpestore) indsats - og udvalget pålagde forvaltningen at opdatere sagen, udvide samværet og afsøge muligheden for hjemgivelse, altsammen indenfor 6 måneder hvor sagen skal … Continue reading Det betaler sig STADIGVÆK at kæmpe

Hvorfor fejlanbringelser er så forfærdeligt ulykkelige

Det helt forfærdelige ved fejlanbringelser er - ud over at der startes og opfindes sager og bekymringer på løsrevne midtillidsbårne påstande, at der skal kæmpes hårdt og indædt for at få selv åbenlyse fejl standset, og skaderne forsøgt rettet op. Når det endeligt sker afskrives disse sager som enkeltsager hvor enkeltpersoner udpeges som syndere og … Continue reading Hvorfor fejlanbringelser er så forfærdeligt ulykkelige

De råber under vand

Åh, hvor er det tit jeg hører dybt frustrerede og forpinte forældre til tvangsanbragte og tvangsbortadopterede børn sige til mig, at jeg ville blive dybt chokeret hvis jeg kendte deres sag og læste deres sagsakter, da deres sag er fuldstændigt ekstraordinært grum og fyldt med klokkeklare ulovligheder. Jeg må desværre erkende at jeg kun meget … Continue reading De råber under vand

Reflektioner over Ulven kommer – Afsnit 1.

Resume’ (Fra DR’s præsentation af dramaserien): “Ulven kommer’ stiller skarpt på, hvad en familie vil gøre for at overleve - og hvor svær en opgave det er for en udefrakommende at sikre børn deres ret til en god barndom. Som en anden detektiv arbejder socialrådgiveren Lars sig ind på at afsløre en families hemmelighed: Hvem … Continue reading Reflektioner over Ulven kommer – Afsnit 1.

Anbringelse er IKKE en socialfaglig metode, men en stands ulykken foranstaltning. Det har mange forvaltninger og politikere glemt!

Desværre er praksis sådan, at man ofte anbringer på formodninger. Det er de såkaldte "Minority Rapport sager" hvor et barn anbringes, fordi det formodes at kunne opleve mindre trivsel og dårligere vilkår i hjemmet, end hvis det havde haft andre vilkår/ en anden familie. Her ser man desværre helt bort fra det traume det er at blive skilt fra sine forældre, søskende, familie og netværk og de skader dette i sig selv påfører barnet og dets forældre. I tillæg hertil oplever mange anbragte børn, skift af anbringelsessted, for lidt kontakt og samvær med forældre, søskende, familie og netværk, og at de udfordringer og problemer de har, ikke søges løst.

Det er, i de fleste tilfælde, direkte ondskabsfuldt at anbringe børn med “Clean Cut” metoden

Børnene fejludvikler sig og får psykiske udfordringer – dette vurderes igen som værende relateret til deres ophold i hjemmet, altså deres forældres skyld. Forældrene kæmper bravt, men de fleste går før eller siden ned med stress. De får problemer ifht job, uddannelse, venner og familie og stigmatiseres i lokalsamfundet. Mange forældre bliver skilt og mange bliver både psykisk og fysisk syge undervejs.